Hvorfor ZivaFinance findes, og hvem der bør bygge den næste del sammen med mig

Af Tore Hetland, stifter af ZivaFinance. Oktober 2026.

Ét spørgsmål min bank ikke kunne svare på

Jeg begyndte at bygge ZivaFinance, fordi jeg ikke kunne svare på ét meget enkelt spørgsmål:

Har jeg egentlig råd til det her?

Min bank kunne fortælle mig, hvor mange penge jeg havde. Den kunne vise, hvad jeg havde brugt sidste måned. Men den kunne ikke fortælle mig, hvad der ville ske, hvis jeg købte en computer i dag, kreditkortregningen kom næste måned, boliglånet blev trukket den 20., og de flybilletter, jeg allerede havde bestilt, skulle betales.

Jeg bruger kreditkort nogenlunde som betalingskort og betaler altid hele beløbet. Problemet er ikke renten. Problemet er tidspunktet. Købet sker i dag, pengene forlader min konto om en måned. Med flere kort skal jeg holde øje med hvert enkelt og selv huske, hvad der snart forfalder. Saldoen kan se fremragende ud, mens en stor del af pengene i praksis allerede er brugt.

Oven i det kommer boliglånet, el, forsikringer, abonnementer og alt det andet, jeg ved kommer.

Jeg ville ikke bare vide, hvor meget jeg havde. Jeg ville vide, hvor meget jeg ville have, når alt det, jeg allerede vidste om, var regnet med. Og hvis svaret var «ikke nok»: hvad skulle jeg så gøre, og hvor lang tid havde jeg?

Jeg fandt ingen bank og ingen app, der svarede på det. Så i oktober 2025 begyndte jeg at bygge det selv.

Hvorfor jeg så det sådan

Jeg havde ikke sat mig for at blive fintech-stifter. Jeg prøvede at løse et problem i min egen husstand.

Men jeg har arbejdet 35 år i logistik, og logistik er i virkeligheden bare det her: hvad er der, hvad er på vej, hvornår kommer det, hvor opstår flaskehalsen, og hvad skal justeres, før problemet er en realitet. Flow, prognoser og flaskehalse.

Penge har også flow, prognoser og flaskehalse. Da jeg indså, at min egen bank ikke kunne fortælle mig, hvornår mine penge ville ramme en flaskehals, så jeg problemet, som jeg havde set det i 35 år: ikke som et spørgsmål om, hvad der skete, men om hvad der kommer, og om der stadig er tid til at gøre noget ved det.

Det er den eneste grund til, at ZivaFinance ser ud, som det gør. Værdien er ikke prognosen. Værdien er tiden mellem advarslen og hændelsen.

Hvorfor nu

Tre ting er sket nogenlunde samtidig.

Open Banking betyder, at finansielle data ikke længere er låst inde i banken. Konti og kort kan kobles til en tjeneste, du selv vælger. AI betyder, at privatøkonomi kan blive en samtale i stedet for et regneark. Og leveomkostningerne har gjort spørgsmål om likviditet, aftaler og dagligvarepriser mere relevante for almindelige familier, end de har været længe.

Imens er bankerne selv stadig bygget op omkring transaktioner og historik. De er rigtig gode til i går.

Før havde et produkt én eller to af tre ting: bankdata, en god beregningsmotor eller naturligt sprog. Nu kan alle tre kombineres. For første gang kan et privatøkonomiprodukt se kontiene, forstå sammenhængen og tale med brugeren om, hvad der sker herefter.

Ét princip holder jeg fast i: beregningsmotoren forbliver deterministisk. AI forklarer tallene. Den finder dem ikke på.

Det der findes i dag

Den første version var manuel. Jeg tastede transaktioner og kommende betalinger ind selv. Det virkede, men det krævede disciplin, og et økonomisystem, der kun virker, når brugeren husker at vedligeholde det, overlever ikke.

Så fik jeg adgang til Open Banking, og det ændrede hele produktet. Bankkonti og kreditkort kobles direkte til, transaktionerne kommer ind af sig selv, og Ziva kombinerer det, der er sket, med det, jeg ved kommer.

I dag gør ZivaFinance det her:

Ser fremad. Konti og kort via Open Banking, en likviditetsprognose måned for måned, lavpunktet markeret, kommende kortregninger, faste regninger, lån og løn regnet med. Du ser, hvornår pengene bliver knappe, før de bliver det.
Svarer på «har jeg råd?» For et køb og for et lån. Svaret siger, hvad det bygger på, og hvornår det bør tages med forbehold.
Forstår lånene. Rente, løbetid, ekstra afdrag, omlægning, og hvad ét procentpoint faktisk koster dig.
Læser kvitteringer. Vare, butik, mængde, pris pr. kilo og liter, og om pakken blev mindre, uden at prisen gik ned. Brugere kan vælge at dele anonymiserede priser, og så ser alle gennemsnittet.
Holder husstanden samlet. Flere brugere, egne konti, ét samlet billede, uden at alle skal dele alt.
Deler regninger. Ferier, middage, aktiviteter. Hvem har betalt, hvem skylder, hvornår er det gjort op.
Kender de penge, du venter på. Refusioner, udlæg, salg. De er med i prognosen, og Ziva rykker, når de udebliver.
Følger faste udgifter mod inflationen. Når el, forsikring eller et abonnement stiger hurtigere end priserne generelt, siger Ziva det.
Tager pension og investeringer med. Pensionsmodeller for 13 europæiske lande, kontotyper pr. land, porteføljen som en del af nettoformuen.
Kobler energi til penge. Elbilladere og solcelleinvertere, så opladning og produktion ses ved siden af elregningen.
Forklarer. ZIVA AI svarer på «hvor kan jeg skære 1.500 kroner om måneden?» eller «hvad sker der, hvis min boligrente stiger ét point?» med dine egne tal. Motoren regner. AI'en forklarer.

Alt sammen på 14 sprog, bygget til Europa fra første dag.

Det der kommer

Når bankdata, kommende betalinger og husstanden først er samlet ét sted, kan den samme information bruges til langt mere end en prognose. Det er dér, vi er på vej hen nu.

Aftaler. Forsikring, el, mobil, internet, lån. Leverandøren ved alt om dig som kunde. Du ved som regel meget lidt om, hvor god aftalen egentlig er. Ziva vender det om. Den ved, hvad du faktisk betaler, hvordan prisen har bevæget sig, hvornår aftalen fornyes, hvad der står i dokumenterne, om fakturaen stemmer med aftalen, og med tiden hvordan sammenlignelige husstande ligger. Så går Ziva fra «her er din forsikring» til «det her er en god aftale» eller «genforhandl den her inden 1. januar». Hvad nu hvis kunden vidste lige så meget om aftalen som leverandøren?

Indkøbskurv-intelligens. En banktransaktion siger «Netto, 650 kr». En kvittering siger mælk, kaffe, vaskemiddel, kød, brød, mængde, enhedspris, prisændring, butik og tidspunkt. Bankdata fortæller, hvad pengene gik til. Kvitteringsdata fortæller, hvad pengene faktisk købte. Næste skridt er at bruge det: hvor er netop din indkøbskurv billigst i denne uge, og hvad bør du købe hvor, når besparelsen er en ekstra butik værd.

Dybere husstandsindsigt. Prognosen, aftalerne, lånene og indkøbskurven i én samtale: «Det her er de tre ting, du bør gøre i denne måned.»

Det Ziva kan blive

Hver kvittering er en prisobservation. Én bruger får sin egen prishistorik. Hundrede brugere giver lokal prisinformation. Ti tusind brugere giver en løbende database over faktiske priser, pakkestørrelser, butikker og regionale forskelle, bygget af forbrugerne selv. Det samme gælder aftaler: nok husstande, der deler anonymt, og alle kan se, om de betaler mere end de fleste.

Det er netværkseffekten i produktet. Jo flere der bruger Ziva, desto mere er det værd for hver enkelt af dem.

Og det stopper ikke ved en grænse. «Har jeg råd til det her?» er lige så relevant i Norge, Danmark, Holland, Spanien og Tyskland. ZivaFinance er bygget, så brugerfladen og kernen er fælles, mens sprog, økonomisk indhold, pension, skat, regler og dele af banklogikken lokaliseres. Det er en anden økonomi end at bygge et nyt finansprodukt pr. land. Det spørgsmål, jeg vil have svar på, er, om det her kan distribueres på tværs af Europa uden at bygge Ziva fjorten gange.

Tre lag, og alt andet hører hjemme under et af dem:

Se i morgen. Prognose, likviditet, regninger, kort.
Træf bedre beslutninger. Har jeg råd? Bør jeg omlægge lånet? Bør jeg genforhandle? Hvor kan jeg spare?
Byg forbrugerindsigt. Aftaler, dagligvarepriser, husstandsdata, energi, investeringer, pension.

Det vi ved indtil nu

Ziva er stadig i en tidlig fase. Brugerbasen er stadig lille. Det første, jeg ville vide, var, om folk, der koblede deres økonomi til, faktisk ville bruge prognosen.

Indtil nu har hver eneste bruger, der har koblet en bank til, åbnet den.

Det vi ved: folk, der kobler deres bank til, bruger prognosen. Det vi ikke ved endnu: om de bliver ved med at bruge den over tid, og om det her skalerer. Det vi skal bevise som det næste: at brugerne kommer tilbage, at de vil betale, og at distributionen kan gentages land for land.

Det er ikke traction i den forstand, en investor normalt mener. Det er det første bevis, og det rigtige spørgsmål at gå videre fra.

Hvem bør bygge den næste del sammen med mig?

Jeg har brugt et år på at finde ud af, om den her idé kan blive til et produkt. Det kan den. Det spørgsmål, jeg stiller nu, er, hvor stort det kan blive, og hvem jeg bør bygge den næste del sammen med.

Jeg har bygget det her stort set alene. Det har jeg ikke tænkt mig at fortsætte med.

Jeg leder efter den rigtige kombination af kapital og mennesker til at bevise den næste fase: distribution, brugervækst i Europa, og om Ziva kan blive en skalerbar platform for husholdningsøkonomi. Jeg er åben for forskellige strukturer, hvis menneskene er de rigtige. Det kan være en investor, en medstifter, en bank eller fintech, der ser den samme mulighed, en distributionspartner, eller en, der ganske enkelt ser det samme problem, som jeg gør.

Jeg lader ikke, som om alt er færdigt. Der er meget tilbage at bygge, teste og bevise. Men produktet findes. Open Banking virker. Kernen er bygget og virker på 14 sprog.

Én stifter i Norge har bygget kerneproduktet, koblet Open Banking til og fået det til at virke på 14 sprog. Hvad sker der, når de rigtige mennesker og den rigtige kapital bliver sat bag det?

Hvis noget i det her får dig til at tænke «jeg burde tale med ham», så gør det.

Tal med stifteren

Folk har ikke bare brug for at vide, hvor pengene blev af. De har brug for at vide, hvad der kommer, mens der stadig er tid til at gøre noget ved det.

Never wonder if you can afford it again.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg bruge ZivaFinance i mit land?

ZivaFinance er bygget til Europa: 14 sprog, landespecifikt indhold om pension, skat og privatøkonomi, og bankforbindelse via Open Banking på de europæiske markeder, der understøttes. Bed om adgang fra forsiden, så får du en nøgle på e-mail.

Hvad koster det?

De første 30 dage er gratis, uden kort. Derefter er der én plan, Premium. Se prissiden for dit land.

Hvad er det egentlig, stifteren leder efter?

Den rigtige kombination af kapital og mennesker til at bevise den næste fase: distribution, brugervækst i Europa, og om Ziva kan blive en skalerbar platform for husholdningsøkonomi. Forskellige strukturer er mulige, hvis menneskene er de rigtige.

Hvordan kommer jeg i kontakt?

Skriv til tore@zivafinance.app, eller send en besked på LinkedIn. En kort besked er nok; alle får et personligt svar.