Hvornår kan du gå på pension?
Spørgsmålet har et ærligt svar: du kan gå på pension den dag, din pension plus det, du selv har sparet op, dækker dit forbrug resten af livet. Det er en mekanisme, ikke en mavefornemmelse — og de fleste af tallene får du gratis af systemet.
Sådan hænger det danske system sammen
Dansk pension har tre lag, og de opfører sig forskelligt:
- Folkepensionen er bunden. Den starter ved folkepensionsalderen — 67 år i dag, 68 fra 2030 og 69 fra 2035, fordi alderen er koblet til levetiden. Den løber livet ud.
- ATP Livslang Pension har næsten alle betalt til gennem arbejdslivet. Lille, men også livsvarig.
- Arbejdsmarkedspensionen er for de fleste lønmodtagere det største lag: typisk 12–17 % af lønnen, indbetalt gennem overenskomsten. Hertil kommer det, du selv har oprettet — ratepension, livrente, aldersopsparing — og frie midler.
Her finder du dine tal
Log ind på PensionsInfo.dk med MitID. Den samler folkepension, ATP og alle dine arbejdsmarkeds- og private ordninger ét sted og viser, hvad du kan forvente udbetalt — både beløbene og fra hvilken alder. Det er det vigtigste tal i hele regnestykket, og det tager ti minutter at hente. Din folkepensionsalder står samme sted og på borger.dk.
Broen: mekanikken bag enhver pensionsberegning
Fra den dag pensionen starter, løber den livet ud — den del af forbruget er dækket for altid. Spørgsmålet er broen: årene mellem den dag, du stopper med at arbejde, og den dag pensionerne begynder at udbetale, plus det livsvarige gab mellem pension og forbrug. Din opsparing skal bære begge dele.
Derfor flytter svaret sig så meget ved små ændringer. Stopper du to år tidligere, lægger du to hele års forbrug oven i broen. Er realkreditlånet betalt ud som 68-årig, bliver hvert år efter billigere. Bruger du 10 % mindre, skrumper både broen og det livsvarige gab på én gang.
Vil du stoppe før folkepensionsalderen?
Der findes ordninger for dem med lange arbejdsliv — tidlig pension («Arne-pensionen») giver op til tre år før folkepensionsalderen, hvis du har været længe nok på arbejdsmarkedet, og efterlønnen findes stadig for dem, der er med i ordningen, men den er under udfasning. For alle andre er tidlig exit selvfinansieret: broen betales af arbejdsmarkedspension, der kan udbetales fra pensionsudbetalingsalderen, og af frie midler.
Bemærk én ting: reglerne for, hvornår de enkelte ordninger kan udbetales, er forskellige — og satser og aldre justeres løbende. Tallene her er 2026-regler; mekanikken holder længere end satserne.
Prøv det med dine egne tal
Har du brug for at kende dit forbrug først, er guiden om opsparing et godt sted at starte — og årsopgørelses-guiden forklarer, hvorfor skatten kan forskyde billedet.
Beregneren herunder kører broen for hver eneste stop-alder og viser, hvornår pengene rækker livet ud. Alt regnes i nutidskroner, i din browser — intet sendes nogen steder hen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er folkepensionsalderen lige nu?
67 år for dem, der når den i disse år — den stiger til 68 i 2030 og 69 i 2035, fordi den er indekseret til levetiden. Din egen alder står på borger.dk og PensionsInfo.dk. Tjek den dér frem for at regne med et fast tal.
Hvor finder jeg ud af, hvad jeg får i pension?
PensionsInfo.dk samler det hele: folkepension, ATP, arbejdsmarkedspensioner og private ordninger, med beløb og startaldre. Log ind med MitID — det er gratis og tager ti minutter.
Kan jeg gå tidligere end folkepensionsalderen?
Ja, ad tre veje: tidlig pension («Arne») hvis du har et langt arbejdsliv bag dig, efterløn hvis du er med i ordningen, eller selvfinansieret — hvor din opsparing bærer årene, til pensionerne starter. Beregneren viser, om den sidste vej hænger sammen.
Skal jeg regne friværdien i boligen med?
Kun hvis du reelt vil sælge eller flytte til noget billigere. En bolig, du bliver boende i, betaler ingen regninger. Regn med den friværdi, du faktisk vil frigøre — ikke boligens fulde værdi.
Er det her rådgivning?
Nej. Det er en pædagogisk model bygget på dine egne forudsætninger. Skat, udbetalingsregler og samspil med offentlige ydelser kan flytte billedet — tal med din pensionskasse eller en rådgiver, før du beslutter dig.